Kvalitetsrådgiver
  Vil du være én blandt 12 specialister
på landsplan?
 

Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Råvarekvalitet har en stilling som kvalitetsrådgiver ledig med tiltrædelse snarest muligt.

Team Råvarekvalitet varetager opgaver, der sikrer og forbedrer mælkens kvalitet, yversundhed og dyresundhed i kvægbruget. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kvægbrugeren, den lokale praktiserende dyrlæge, kvægbrugskonsulent og mejeriet.

Den overordnede målsætning for arbejdet er at sikre, at den mælk, der leveres til mejeriet, har den bedst mulige kvalitet - både af hensyn til fødevaresikkerheden, forbrugerne, mejerierne og landmandens bundlinje.

Vi har fået mange opgaver internationalt, og derfor har vi brug for en ny kollega, som kan hjælpe os med at betjene de danske landmænd.

Jobprofil:
Du vil primært skulle arbejde med at: 

  • Rådgive kvægbrugere om mælkens bakteriologiske kvalitet
  • Rådgive kvægbrugere om tiltag til forbedring af yversundhed og dyrenes trivsel
  • Analysere staldforhold
  • Rådgive om staldindretning ved nybyggeri eller renovering
  • Udføre funktionstest af malkeanlæg og køletanke
  • Undervise i malkning både på bedrifter og landbrugsskoler
  • Udføre Arlagårdsbesøg
  • Udføre Kvalitetsprogrammet for Gården på besøg

Personprofil:

  • Du er uddannet jordbrugsteknolog eller agronom med kvæg som speciale
  • Du har en god praktisk indsigt i dansk kvægproduktion på besætningsniveau
  • Du er udadvendt og kan lide at tale med mange forskellige mennesker
  • Du arbejder systematisk, hvor detaljerne også er på plads
  • Du kan formidle og præsentere et budskab
  • Du er kundeorienteret med en høj grad af indlevelsesevne
  • Du har et godt humør og kan være en god sparringspartner for dine kolleger
  • Du har et velformuleret dansk i skrift og tale og behersker relevante it-værktøjer.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og afvekslende job blandt kvalificerede og engagerede kolleger med gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling
  • En høj grad af selvstændighed og eget ansvarsområde
  • Et godt arbejdsmiljø i en udadvendt og moderne organisation
  • Dagligt udgangspunkt fra hjemmet.

Praktiske oplysninger
Der er tale om en midlertidig stilling med ansættelse snarest muligt og resten af 2015. En forlængelse kan muligvis komme på tale. Dit daglige arbejdsområde bliver Midt- og Østjylland, og det er derfor vigtigt, at du har bopæl i regionen. Kørsel i egen bil.

Videncentret for Landbrug er en del af Dansk Landbrugsrådgivning, som har cirka 3.500 ansatte fordelt på 30 lokale rådgivningsenheder samt Videncentret for Landbrug i Skejby, hvor der er cirka 500 ansatte. Kvæg er det største fagkontor på Videncentret for Landbrug og har cirka 115 ansatte.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Iben Strøm, e-mail: ist@vfl.dk,  mobiltlf. 2171 7789 eller specialkonsulent Per Justesen, e-mail: pej@vfl.dk, mobiltlf. 4035 6816.

Løn og ansættelsesvilkår efter aftale. Vi ønsker tiltrædelse den 1. marts 2015 eller snarest muligt.

Send din ansøgning med relevante bilag, så den er os i hænde senest den 16. januar 2015

                

 

Videncentret for Landbrug P/S
er fælles viden-  og innovationscenter  for DLBR (Dansk Landbrugsrådgivning).
Videncentret arbejder på et fagligt uafhængigt grundlag med at udvikle og formidle viden og produkter til landmænd, gartnere og andre kunder med relationer til det primære jordbrug.

Vi er cirka 500 medarbejdere i en moderne og dynamisk virksomhed, der tilbyder gode arbejdsforhold og muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Derudover har vi en række attraktive personalegoder som sundhedsforsikring, indkøbsaftaler, personale-forening og sociale aktiviteter.
Læs mere på www.vfl.dk

Videncentret for Landbrug P/S omfatter pr. 1. januar 2015 også Videncenter for Svineproduktion og får derfor nyt navn: SEGES.

 


 

       
  DLBR er et partnerskab mellem 31 rådgivnings– og vidensvirksomheder. Vi er 3.500 medarbejdere, som rådgiver og servicerer landmænd på alle områder. Kunder er derudover gartnerier og andre erhverv. Vi har fælles kompetenceudvikling, arbejder på tværs af centre og løser internationale opgaver. Se dlbr.dk/job%