Kurser
Læs om kommende kurser og arrangementer
Gratis onlinekurser
Tag uddannelse gratis, når det passer dig. Som medlem af fagforeningen har du en masse onlinekurser, som du kan tage hjemmefra på din computer, mobil eller tablet.
Gennem AOF onlinekurser.dk kan JID nu tilbyde alle vores medlemmer gratis onlinekurser på https://aofonlinekurser.dk/organisationer/jordbrugsteknologer-i-danmark/ !
AOF tilbyder i samarbejde med JID et bredt spænd af online kurser fra; “Arbejd hjemmefra: værktøjer og teknikker“ til “CV, jobsøgning og sociale medier”. Det valgte kursus fungerer som et videokursus delt op i flere kapitler eller moduler, der præsenteres i starten. Er man stadig interesseret i kurset, guides man herefter videre ved hjælp af videoer. I videoerne er der en grafik, samt en verbal guide, hvortil man gerne tager noter, med henblik på en afsluttende test. Her vil du til sidst se om du har fået det maksimale ud af kurset - og er der behov for at tage kurset igen, så gør man det, da der intet loft er på, hvor mange gange eller hvor mange kurser man vil tage!
Alle disse muligheder kan gøre en stor forskel og i stor grad hjælpe en, da de er velformulerede og ikke forudsætter at man i forvejen er ekspert indenfor området.
Lær om kommunikation, IT, sociale medier, sprog, virksomhedsøkonomi og meget andet, som det nyeste tiltag: Den svære samtale.
Alle kurser giver kursusbevis, som du kan føje til dit CV.
Vil du blive bedre til IT, kan du prøve et kursus i Windows, Office 365, Sway, Excel, Word, PowerPoint, Outlook. Kurserne er ikke kun begrænset til microsoftprodukter, der er også mulighed for andre nytænkende præsentationskurser, såsom Canva.
CV, jobsøgning og sociale medier
Søger du nyt job, kan du tage et kursus, som hjælper dig i gang med jobsøgning på sociale medier. Eller du kan finde ud af, hvad der dukker op, når en arbejdsgiver søger på dit navn på Google – og hvad du kan gøre ved det. Du kan også få en introduktion til Jobnet.
Lær også om sociale medier som Facebook og LinkedIn.
Grammatik og sprogkurser
Kniber det med at sætte kommaet rigtigt, kan du også lære det. Du kan også vælge mellem 140 gratis online sprogkurser hos uTalk.
IT-sikkerhed, økonomi og projektstyring
Lær om IT-sikkerhed bl.a på sociale medier, Teknologiforståelse og IT på arbejdspladsen, Virksomhedsøkonomi, Projekt Libre, Trello og Agile metoder og Scrum i projektledelse.
Grafik, kommunikation og markedsføring
Lær om optagelse og redigering af mobilvideoer, Adobe Premier Pro, Adobe Spark, MS Sway og MS Forms.
Sådan kommer du i gang
- Gå ind på hjemmesiden https://aofonlinekurser.dk/
- Vælg din fagforening
- Opret en profil
- Vælg dit første kursus
Værd at vide...
Kørselsgodtgørelse 2024
2024 skattefri kørselsgodtgørelse ved kørsel i egen bil: 3,79 kr. pr.km. Udgør årets kørsel hos den enkelte arbejdsgiver mere end 20.000 km, er satsen 2,23 kr.