Artikler om den 3. alder

Senior – et goddag til livet?

– Pension betyder tilværelsesskift og mange valgmuligheder. Men det er vigtigt at foretage nogle bevidste valg i tide, og det vil sige, inden man forlader arbejdsmarkedet, fortæller konsulent Helle Guldager fra pensionsmæglerfirmaet Willis.

– Der er virkelig meget at tage stilling til. For eksempel, hvornår man vil forlade arbejdsmarkedet og hvordan. Er der mulighed for gradvis tilbagetrækning fra virksomheden? Er der nye ønsker til jobindholdet de sidste år? Og hvordan skal rammerne og indholdet være i den nye tilværelse? spørger Helle Guldager retorisk.

Tab og muligheder

– At blive pensioneret betyder for de fleste en stor ændring i tilværelsen. Man mister strukturen på dagen, ligesom man også mister kolleger og fællesskaber. For nogen kan pension ligefrem betyde tab af identitet og forringede økonomiske forhold. Omvendt byder pensionisttilværelsen også på mange nye muligheder. Man får mere tid og mulighed for selvbestemmelse. Og dermed får man pludselig større frihed til at vælge og muligheden for at skabe sig en ny identitet, fortæller Helle Guldager.

Opstil mål

- Men en god pensionisttilværelse kræver en grundig forberedelse sammen med eventuel samlever/ægtefælle og den nærmeste familie. Opstil nogle klare og realistiske mål, såvel personlige som økonomiske, for, hvad du vil, når du bliver pensioneret. Lav også en plan for, hvordan du indfrier målene. Og her må du gerne være både kreativ, positiv og optimistisk, opfordrede Helle Guldager.

Faldgruber

– Det værste, man kan gøre overfor sig selv, er at falde i sen-karrierens faldgruber. Det er så let at feje beslutningerne om den forestående pension ind under gulvtæppet ved at tænke: »Det går nok«, »Det er jeg blevet for gammel til« eller »Det er ikke noget, vi snakker om, sluttede Helle Guldager.

(DGL nr. 8, dec. 2004)

Da Jens Leo gik på efterløn

– Det er vigtigt i god tid at tænke på, hvad man vil bruge tiden til, når man går på efterløn.
Har man ingen interesser, er det nødvendigt at finde på nogen. Det er ikke nok at læse avis og passe have. Man skal ud og være sammen med andre - for at få nye input og hjernegymnastik.

Jens Leo Sørensen, 64-årig tekniker, havde i 33 år daglig omgang med 75 kolleger, 120 kunder og momsregnskaber, selvangivelser og timesedler i stakkevis. Han elskede den personlige kontakt til landmændene og tilbragte alle sine arbejdsår hos LRØ i Horsens.

Men sidste vinter gik den trofaste økonomikonsulent på efterløn. Så nu står Jens Leo op, når han vågner. Han laver morgenmad og vækker så sin Hildeborg. Over kaffen repeterer de, hvad dagen skal indeholde - ofte møder i partiforeningen, kurser eller aftaler med andre. Fredelige formiddage på golfbanen. Cykelture til badebroen. Eller havearbejde, indkøbsture og surf på nettet.

- Jeg kunne godt være blevet ved at arbejde, til jeg var 65. Men det var hårdt med nye skatteregler, store faktureringskrav og et forår med mange regnskaber. Jeg ville hellere i gang med at opbygge mine egne interesser, før jeg blev for gammel, siger han.

Golf og Venstre

Som så ofte sidder Jens Leo ved spisebordet i parcelhus-havestuen med udsigt til staudebede og fuglekasser og med et kig til Horsens Fjord. Han startede allerede forberedelserne til otiumet, da han blev 60. Han bad om deltid, og fik uden sværdslag en 28-timers arbejdsuge og fredag fri. Så gik han i gang med at afprøve, om golfspil skulle være en ingrediens i pensionistlivet.

- Jeg havde længe snakket om at spille golf, men ikke haft tid. Heldigvis ville Hildeborg også gerne prøve, så vi købte et klippekort til pay-and-playbanen. Nu bruger vi mange timer på Horsens Golfbane - også for at få motion, siger han.

Jens har altid været aktiv i fritiden. Partiarbejdet i Venstre er efter overgangen til efterløn vokset til et lokalt formandskab og mange møder. Aftenskolemadlavningen med kok og forklæde er genoptaget. Og også lystfiskerudstyr og krimier er kommet ud af skabet. Nu mangler der bare tid til at blive besøgsven og deltage i Ældre Sagens udflugter og foredrag. JIDs Netværk 50+ vil han også være mere aktiv i.

- Jeg har aldrig fortrudt, jeg gik på efterløn. Jeg har aldrig været bange for, at dagen skulle blive for lang, og jeg har nået, hvad jeg ville på arbejdsmarkedet, siger han. Jens Leo smiler, da snakken falder på den efterårsdag i 2004, der var hans sidste på jobbet.

- Det var en dejlig dag. Jeg havde valgt at have kunder med til afskedsreception, og vi var nok 100. Kollegerne havde dækket borde op med flag, golfbolde og sand på midten. Jeg holdt også selv tale. Jeg havde skrevet lidt ned, selv om jeg ikke plejer at gøre det. Det var helt bevægende. Dagen før havde jeg selv ryddet mit kontor og smidt de sorte sække med gamle regnskaber i containeren. Men jeg var helt afklaret, siger Jens. Han og Hildeborg var sidste år på seniorkursus hos JID. Et kursus, der udbydes i samarbejde med forsikringsmægler firmaet Willis. Der fik de ideer til, hvordan man forbereder sig på pensionistlivet.

- Det er vigtigt, man har noget at give sig til, når man holder op. Havde du ikke haft dit Venstre-arbejde, havde du nok været mere træls at være sammen med, kommenterer Hildeborg, netop hjemvendt fra frisørbesøg. Hun er kun 59 år, men ledig. Derfor har de dagene sammen.

Bruger livet i tide

Jens Leo henter glas og en karton appelsinjuice i køleskabet. Mens han hælder op, fortæller han om sin netop afsluttede tur til København. Om et par dage tager han og Hildeborg på cykelferie med venner. Den store drøm er nogle måneder i autocamper gennem Europa.

Men foreløbig må de ”nøjes” med et besøg hos Jens Leos søn i Saudi Arabien til efteråret.

- Vi har den opfattelse, at vi er nødt til at bruge tiden og pengene, mens vi kan. Når vi bliver firs, er det ikke sikkert, helbredet er til det, siger han. I baghånden har parret en beskeden kapitalpension, provenuet fra salg af et sommerhus ved Juelsminde og desuden en firma-pension, når Jens bliver 65. Huset betaler de stadig af på.

- Før man går på efterløn, skal man se på sin pensionsopsparing. Måske skal man betale lidt ekstra ind på ordningen de sidste år på arbejdsmarkedet - i stedet for at betale topskat. Det gjorde jeg selv, siger den tidligere økonomirådgiver, der brugte en god del af sit arbejdsliv på at råde andre om tilbagetrækning fra det aktive liv. Nu er hans egen månedlige lønudbetaling erstattet af den offentlige overførsel på godt 14.000 kroner - før skat. Forude venter folkepensionen.

- Vi har de penge, vi skal bruge - sådan er det for de fleste på efterløn. Snakken om det grå guld er ikke helt forkert. Og bliver der ikke noget tilbage til børnene, er der ikke noget at gøre ved det. Det er trods alt vigtigt at have det godt nu, siger han.

(DGL nr. 5, sept. 2005)