JID-prisen 2022

JID-prisen for afgangsprojekter 2022

JID uddeler hvert år JID-prisen til udvalgte afgangsprojekter fra hver årgang. Kriterierne for at modtage JID prisen er, at afslutningsopgaven skal være utraditionel, nytænkende, gerne med en skæv vinkel og kræver nødvendigvis ikke den højeste karakter. Der er dog ikke diskvalificerende at opgaven også har fået en god karakter. 

Ved PBA-dimissionerne blev JID-prisen for bachelorprojekterne uddelt

JID-prisen uddeles i forbindelse med dimissionerne. Prisopgaven udvalgt efter en samlet vurdering på baggrund af kriterierne: Kreativitet, utraditionel, nytænkende, innovativ og mulig belysning af emnet fra "den skæve vinkel" og kræver ikke, nødvendigvis den højest karakter.

Denne pris bliver uddelt på alle 3 erhvervsakademier, som tilbyder uddannelsen som jordbrugsteknolog og hvor JID deltager i dimissionen.

JID-prisen jt 2022 Erhvervsaakademi Aarhus

På Erhvervsakademi Aarhus blev der uddelt to JID-priser blandt de dimitterende jordbrugsteknologer.

Den første JID-pris gik til Josephine N. Walcker for opgaven: ”Økonomisk værktøj i Ko-kalv-systemer”.

Opgaven undersøger de økonomiske aspekter i den særlige produktionsform, hvor koen får lov at beholde kalven hos sig i en periode, også kaldet ko-kalv-systemet.

Systemet er indført i nogle bedrifter og vil måske vinde yderligere udbredelse i fremtiden, så landmanden kan honorere de voksende krav fra forbrugerne om dyrevelfærd. Der er tale om en model, som kan måle på de økonomiske forskelle både før og efter man har indført systemet.

Opgaven beskriver en regnemodel der fungerer og som allerede nu kan bruges på malke-besætninger, når landmanden skal vurdere, om driftsformen er økonomisk rentabel.

Den anden opgave gik til Kathrine Marie Schmidt for opgaven: ”Bæredygtig jordhåndtering og nyttiggørelsesprojekter”.

Opgaven bygger på analyser, som baseres dels på litteraturstudier og dels på egne interviews. Opgaven anvender udregninger på både CO2 og økonomi for at vurdere den reelle bæredygtighed.

Opgaven sammenligner den nuværende praksis med to nyttiggørelsesprojekter og omhandler jordforurening og jordhåndtering. Der er dog ikke en stor forskel og kun en lille besparelse på CO2 og økonomi ved nyttiggørelsesprojekter. Opgaven er meget aktuel og et værdifuldt indspark i en bæredygtighedsdiskussion, der har stor politisk bevågenhed.

Opgaven slår fast, at der er mange udfordringer i forbindelse med tilladelser, planlægning og placering af jorden, men når dog frem til, at det er lidt bedre at nyttiggøre overskudsjord og bruge det som ressourcefrem for at køre det til deponi.

 

JID-prisen jt 2022 Zealand

Den 24. juli 2022 kunne vi med fornøjelse annoncere dette års JID-prisvindere blandt de nyligt dimitterede jordbrugsteknologer fra Zealand på Sjælland i Slagelse.
Ved dagens dimission på Zealand blev to JID-priser på hver 2.000 kr. uddelt.

Den første pris gik Sielja Dantved for opgaven:
”Social bæredygtighed i praksis”: Opgaven forsøger på nyskabende vis at definere og konkretisere bæredygtighedsbegrebet med udgangspunkt i et stort anlægsgartnerfirmas tilgang projekter for boligforeninger og boligområder.

Den anden pris gik til Mette Lindedam Sørensen for opgaven:
”Det nye sorte i marken kan være biologisk bekæmpelse med nyttedyr” Opgaven sammenligner to meget forskellige virksomheder og stiller skarpt på anvendelse af præcisionslandbrugets teknologer eksempelvis droner, GPS og sensorkasser i arbejdet med nyttedyr.

JID-prisen jt 2022 UCL Odense

Den 22. juni 2022 kunne vi med fornøjelse annoncere dette års JID-prisvindere blandt de nyligt dimitterede jordbrugsteknologer på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense!

Stort tillykke til Filippa Xuyén Haltrup Rasmussen og Anders Gjelstrup Hansen!

Fillipas prisvinderopgave!
Denne rapport tager udgangspunkt i problemstillinger, hvilke knytter sig til anvendelse af PFAS-stofferne. PFAS-stofferne har været anvendt i forskellige sammenhænge i adskillige partier, hvilket primært skyldes stoffernes fedt-, vand-, og smudsafvisende egenskaber. På daværende tidspunkt kendte man ikke til stoffernes sundhedsskadelige effekter grundet deres kemiske egenskaber, hvilket har medført, at mennesket er blevet eksponeret for stofferne og PFAS-stofferne er blevet udledt til miljøet. Stofferne kan binde sig til jorden og derigennem optages i planter og blive bioakkumuleret til dyr. Men stofferne kan også binde sig til vandmolekyler og sive ned i grundvandet, samt ud til forbrugernes drikkevand. Fordi der er begrundet mistanke om stoffernes skadelige effekter, er man interesseret i at kende PFAS-stoffernes fysiske og  kemiske egenskaber, så man kan blive klogere på stoffernes spredning i miljøet.

På nuværende tidspunkt kender man ikke alle de kemiske egenskaber for de 22 PFAS-stoffer man undersøger for. Derfor er der udarbejdet to lineære regressioner ud fra modelstoffer for at finde de mindre kendte PFAS-stoffers kemiske egenskaber. Man kan heraf konkludere, at regressionsmodellerne kan benyttes til at belyse PFAS-stoffernes spredning i miljøet. Størstedelen af PFAS-stoffer, der har under 6-7 C-atomer i deres kulstofkæde, vil binde sig til vandmolekyler.

 

Anders' prisvinderopgave!

Denne opgave indeholder en redegørelse over en række bæredygtige tiltag i markbruget, som kan gavne problemejeren af opgaven i forhold til at reducere klimabelastning på sin landbrugsbedrift. Tiltagene er valgt med henblik på at optimere miljøo,rådet (E) i ESG-afrapportingen. Der redegøres ydermere for klimakreditter, og hvordan dette kan bidrage til en mulig indtægtskilde for landmanden.

Klimaeffekterne af de valgte tiltag diskuteres og vurderes samtidig med, at det vurderes hvorvidt det er en mulighed for problemejer at implementere de valgte tiltag på egen bedrift ud fra den nuværende landbrugspraksis.

Der er foretaget et interview af problemejer, samt en feltundersøgelse på problemejers landbrugsbedrift i udarbejdelsen af denne opgave. Derudover er der indsamlet data fra rapporter samt vidensynteser hovedsageligt fra Aarhus Universitet og SEGES til besvarelse af opgavens problemformulering.

Opgaven konkluderer, at der er flere tiltag i marken, hvor problemejer kan optimere i forhold til at nedbringe klimabelastning fra bedriften. Ved at have fokus på sædskifte og dyrkningsmetode vurderes det, at opgavens problemejer vil kunne stå stærkere i en ESG-afrapportering til den finansielle samarbejdspartner. Opgaven konkluderer ligeså, at der i teorien er mange tiltag, som kan nedbringe klimabelastningen, men at der mangler forsøg afprøvet under danske forhold for at påvise klimaeffekten med større sikkerhed.

 

JID-prisen PBA 2022 Zealand Erhvervsakademi

Den 28. januar 2022 kunne vi med fornøjelse annoncere dette års JID-prisvindere blandt de nyligt dimitterede professionsbachelorer fra PBA i Jordbrug fra Zealand på Sjælland i Slagelse.

Stort tillykke til Christian Vestergaard Hansen og Tim Nellemann Bak for deres flotte afgangsprojekter skrevet på professionsbacheloruddannelsen i Jordbrug. Forfatterne dimitterer fra Zealand i Slagelse og har i deres afsluttende opgaver behandlet to højest aktuelle og interessante emner.

Stort tillykke til Christian Vestergaard Hansen for afgangsprojektet: ”Detektion af glimmerbøsser ved hjælp af fotosensorer”!

Christian Vestergaard Hansen er forfatter til opgaven ”Detektion af glimmerbøsser ved hjælp af fotosensorer” og behandler billen med det opsigtsvækkende navn i et teoretisk gennemarbejdet projekt, der tager hensyn til insektets multifunktionelle rolle i de danske rapsmarker. Christian både anvender og beskriver derudover ny teknologi, der vha. af fotosensorer kan foretage præcise optællinger af de glimrende skadevolderne og dermed udgøre et værktøj til at time sprøjtningen af marker, således at ganske små doser kan virke effektivt og korrekt.

Stort tillykke til Tim Nellemann Bak, for afgangsprojektet: ”Robotter i dansk landbrug – er der en fremtid?”!

Tim Nellemann Bak er forfatter til afgangsprojektet ”Robotter i dansk landbrug – er der en fremtid?” og udarbejder i sin opgave en vurdering af robotten som nyttigt værktøj i dansk landbrug gennem undersøgelser af en konkret robots egenskaber, udfordringer og de økonomiske perspektiver. Tim konkluderer, at robot såvel som landmand går en lys fremtid i møde, hvis teknologien i stigende grad inkluderes i en række passende opgaver i landbruget, men forholder sig også kritisk til EU-lov og software-udfordringer som forhindringer for en god implementering af robotten. 

Begge opgaver fremkommer med kompetente bidrag til hver deres felt og honoreres med JID-prisen for nytænkende teoretiske tilgange til emner, der peger på fortsat positiv udvikling i dansk landbrugs fremtid.

JID-prisen PBA 2022 UCL Odense

27. januar kunne vi med fornøjelse annoncere dette års JID-prisvindere blandt de nyligt dimitterede professionsbachelorer fra PBA i Jordbrug UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

Stort tillykke til de to professionsbachelorer fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sabrina Svendsen og Frederik Gubi Elbæk Jensen, der modtager JID-prisen for to flotte afgangsprojekter, hvis undersøgelser og behandling af problematikker udgør højest anvendelige analyser udarbejdet til konkrete modtagere.

Stort tillykke til Frederik Gubi Elbæk Jensen, for afgangsprojektet: "En sundere kartoffelproduktion i Danmark"!

Frederik fremskriver i sin opgave en rådgivningsplan til KMC Agro til forebyggelse af sygdomme i produktionen af læggekartofler og stivelseskartofler. Hans undersøgelse inddrager internationale plantebiologiske studier såvel som egen dataindsamling i afdækningen af et komplekst felt med mange afgørende faktorer. Pause og sædskifte mellem dyrkning af kartofler virker til at være et centralt punkt for regulering i produktioner med kartoffeltræt jord og Frederik beskriver og vurderer også økonomien i den fordelagtige avlsmetode. 

Stort tillykke til Sabrina Svendsen for afgangsprojektet: "Generationsskifte"!

Sabrina kortlægger i sit afgangsprojekt, hvordan et konkret generationsskift på en økologisk bedrift ser ud og dækker i sin undersøgelse de afgørende spørgsmål i overtagelsen af ejendommene. I sin behandling af købsaftale såvel som budgetplaner og relevant lovgivning besvarer hun centrale problemstillinger og guider til en sund videreførelse af bedriften. Således står Sabrinas anonyme problemejer med en plan, der arbejder hele vejen rundt om landmandssønnens specifikke situation og udgør en oversigt over, hvordan den kommende økolog med fordel kan agere professionelt i sit nye virke.

Begge afgangsprojekter honoreres for kreative og nytænkende undersøgelsesmetoder i dækningen af de interessante og aktuelle emner. 

JID-pris PBA 2022 Erhvervsakademi Aarhus

13. januar kunne vi med fornøjelse annoncere dette års JID-prisvindere blandt de nyligt dimitterede professionsbachelorer fra PBA i Jordbrug på Erhvervsakademi Aarhus. 

De prisvindende opgaveforfattere var Joachim Bøgelund Thomsen og Jeppe Jørgensen, der i deres afgangsprojekter går i lag med centrale problematikker til vands og til lands. 

Stort tillykke til Joachim Bøgelund Thomsen for afgangsprojektet: "Håndtering af fritlevende nematoder ved dyrkning af kartofler i Danmark"!

Joachim Bøgelund Thomsen behandler i sin opgave kartoffelavlerens problem med nematode-parasitter og foreslår forebyggelsesmetoder på baggrund af sit indgående kendskab til særligt to arter inden for familien af de fritlevende nematoder. Betingelserne for parasitternes liv viser sig at være påvirket af og selv have indflydelse på en række aspekter i produktion og omgivelser, og derfor konkluderes undersøgelsen med, at de komplekse sammenhæng, som gør sig gældende for disse fritlevende parasitters liv og skadevirkning, kalder på mere forskning. Problemet lader sig ikke løse vha. enkeltstående indsatser mod parasitten i de danske læggekartofler, men forfatterens kendskab til problemfeltets kompleksitet er utvivlsomt unikt og belønnes med JID-prisen for evnen til bl.a. at bringe et kompliceret helhedsbillede i spil for at belyse opgavens problem.

Stort tillykke til Jeppe Jørgensen for afgangsprojektet: "Genopretning af stenrev i Aarhus Bugten"!

Jeppe Jørgensen fremkommer med en analyse og vurdering af stenrevs betydning for Aarhus Bugt samt forslag til, hvordan den maritime biodiversitet i området kan genoprettes. Opgaveforfatterens fremgangsmåde viser stor respekt for faglighed og Jeppe har helt konkret inddraget tidligere stenfiskere i sin undersøgelse for at opnå indsigt om de gamle rev og deres placering såvel som marinebiologiske teoretikere i sin behandling af den maritime flora og fauna. Yderligere vha. af feltarbejde konkluderer forfatteren, at der er en håndfuld steder i bugten, som er egnede til stenrevsgenoprettelse og udarbejder forslag til designet af revene. Således forelægger der en højst anvendelig rapport formidlet af en grøn faglighed med hjerte for miljø, hvis private eller offentlige aktører viser interesse for genoprettelsen af den lokale biodiversiteten. 

Begge opgaver inddrager kreative undersøgelsesmetoder og nye perspektiver i behandlingen af de superaktuelle problemer og vi glæder os til at tale mere med forfatterne om det store arbejde bag projekterne.