topimg1.jpg
topimg2.jpg
topimg3.jpg
topimg4.jpg
bliv medlem

Vedtægter for JID

Vedtaget på JID's generalforsamling 30. marts 2023 

§ 1. Navn og hjemsted

1.1. Foreningens navn er Jordbrugsteknologer i Danmark (JID).
Som binavn kan anvendes:
Faglig organisation for jordbrugsteknikere, jordbrugsteknologer, jordbrugsbachelorer og studerende.
Som engelsk binavn kan anvendes:
Union of Danish Agricultural, Environmental and Horticultural Technologists.
1.2. Foreningens hovedorganisation er FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation.
1.3. Foreningens hjemsted er sekretariatets til enhver tid værende postadresse.

§ 2. Formål

2.1. Foreningens formål er på et partipolitisk uafhængigt grundlag:
At varetage medlemmernes løn- og ansættelsesforhold, samt faglige og sociale interesser.
At sikre det enkelte medlem optimal service og støtte gennem individuel eller kollektiv rådgivning, i alle faser af arbejdslivet.
At sikre medlemmerne et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk.
At sikre medlemmerne en god indtræden på og fratræden fra arbejdsmarkedet.
At påvirke uddannelserne i gunstig retning til gavn for både studerende, medlemmer, erhvervet og samfundet ved at øve indflydelse på uddannelsernes tilrettelæggelse såvel i offentlige råd, udvalg m.v., som gennem uddannelsesstedernes uddannelsesudvalg og bestyrelser.
At medvirke til, at medlemmerne har mulighed for at vedligeholde og udbygge deres faglige kundskaber gennem efteruddannelse og videreuddannelse.
At fremme medlemmernes kollegiale forhold.

§ 3. Medlemmer

3.1. Som medlem kan optages personer dimitteret som jordbrugsteknikere eller jordbrugsteknologer fra de af myndighederne godkendte uddannelser under Bekendtgørelse om jordbrugsteknikeruddannelsen samt Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK).
Endvidere kan optages personer dimitteret fra de af ministeriet tidligere godkendte landbrugs- og gartneritekniske uddannelser, samt dimittender fra overbygningsuddannelser, hvor jordbrugstekniker- og/eller jordbrugsteknologuddannelsen er en af adgangsvejene.
3.2. Som medlem kan endvidere optages studerende, som er i gang med de i stk. 1 og stk. 3 anførte uddannelser.
3.3. Som medlem kan optages personer dimitteret som professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed fra de af myndighederne godkendte uddannelser under Bekendtgørelse om uddannelse som professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed. Endvidere kan optages personer dimitteret fra de af ministeriet godkendte jordbrugsbacheloruddannelser, herunder Uddannelse til professionsbachelor inden for Natur og jordbrugsproduktion med studieretningerne husdyr og planter.
3.4. Som medlem kan bestyrelsen individuelt og/eller som gruppe optage:
Personer, der i udlandet har gennemført eller studerer på en uddannelse, som kan sidestilles med de i stk. 1 godkendte uddannelser.
Personer / grupper, hvis stilling med hensyn til arbejdsmæssigt indhold eller løn og ansættelsesvilkår kan ligestilles med en tekniker / teknologs.

§ 4. Medlemmers rettigheder og pligter

4.1. Medlemmerne forpligter sig til at overholde foreningens vedtægter.
4.2. Medlemmernes indflydelse udøves efter de i nærværende vedtægter fastlagte retningslinier. Desuden har medlemmerne ret til bistand indenfor de i § 2 nævnte formål.
4.3. Medlemmerne har pligt til:
At overholde de af foreningen indgåede overenskomster, aftaler og andre lovligt trufne beslutninger.
At give de nødvendige oplysninger til foreningens varetagelse af medlemmernes interesser, herunder bl.a. cpr.nr., ændringer i erhvervsstatus, overgang til førtidspension, m.m.
4.4. Medlemmer har ret til optagelse i / overflytning til FTF–A efter gældende regler.

§ 5. Medlemskab

5.1. Medlemskab opnås ved skriftlig indmeldelse.
Foreningens medlemmer indplaceres i følgende medlemsgrupper:

A. Erhvervsaktive, herunder ledige.
Alle dimitterede medlemmer eller personer, der bliver ligestillede hermed, som ikke er placeret i gruppe B, C, D eller E efter ansøgning.

B. Selvstændige.
Medlemmer, som hovedsageligt er selvstændigt erhvervsdrivende og som ikke samtidigt udfører lønnet tekniker- eller teknologarbejde.

C. Ikke erhvervsaktive.
Medlemmer på pension eller efterløn.
Endvidere medlemmer under anden uddannelse af længere varighed, samt medlemmer med længerevarende ophold og/eller ansættelse uden for landets grænser.

D. Studerende og ledige dimittender.
Studerende, som er i gang med en af de i § 3.1. anførte uddannelser samt dimittender, som ikke har opnået deres første fuldtidsbeskæftigelse eller første beskæftigelse som jordbrugsteknolog/jordbrugstekniker. Mod forlangende skal fremvises dokumentation for ledighed.

E. Medlemmer organiseret andet sted.
Erhvervsaktive medlemmer, hvis forhandlingsret varetages af en anden faglig organisation. Mod forlangende skal fremvises dokumentation for medlemskab af den forhandlingsberettigede organisation. Bestyrelsen kan dispensere fra denne bestemmelse.

5.2. Ved overflytning fra og til anden medlemsgruppe sker dette ved udgangen af det kvartal ændringen skriftligt er meddelt sekretariatet.
Bestyrelsen kan dispensere fra denne bestemmelse.
5.3. Bestyrelsen kan udnævne æresmedlemmer.
Til æresmedlem kan udnævnes personer, som foreningen ønsker at hædre på grund af særlig fortjenstfuld indsats til gavn for foreningen.
Æresmedlemmer er kontingentfrie.

§ 6. Kontingent

6.1. Foreningens medlemmer betaler et årligt kontingent, som kan pristalsreguleres. Ved eventuel regulering anvendes som udgangspunkt Danmarks Statistiks lønindeks ved fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår.
6.2. Kontingentet opkræves i et antal rater fastsat af bestyrelsen.
6.3. I konfliktsituationer kan bestyrelsen opkræve et særskilt kontingent til dækning af konflikten.
6.4. Medlemmer indplaceret i gruppe  C, jf. § 5.1., betaler 15 % af fuldt medlemskontingent. Medlemmer indplaceret i gruppe D, jf. § 5.1., betaler 9 % af fuldt medlemskontingent.
6.5. Medlemmer indplaceret i gruppe B eller E, jf. § 5.1.:
Enkeltmedlemmer betaler 20 % af fuldt kontingent.
Ved gruppeaftaler fastsættes kontingentet individuelt for hver gruppe.
6.6. Nye medlemmer betaler kontingent fra førstkommende måned efter optagelsesdatoen.
6.7. Et medlem, der er i restance (ikke indbetalt forfaldent kontingent), fortaber alle medlemsrettigheder i alle forhold indtil restancen er betalt.
6.8. Indbetales et forfaldent kontingent ikke trods skriftligt påkrav, kan bestyrelsen fastsætte retningslinier for inddragelse af restancen eller eventuelt bortfald af medlemskab.
6.9. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde eftergive kontingentrestance.
6.10. Genoptagelse af medlemskab kan kun ske, når eventuel restance fra tidligere medlemskab er betalt, medmindre bestyrelsen dispenserer herfor.
6.11. Ved optagelse af medlemsgrupper, der indmeldes via fusion med andre foreninger og JID, kan bestyrelsen fastsætte et overgangskontingent.

§ 7. Udmeldelse og eksklusion

7.1. Udmeldelse sker skriftligt med én måneds varsel til en betalingsperiodes udløb. Udmeldelse medfører ikke bortfald af eventuel kontingentrestance.
Bestyrelsen kan dispensere fra denne bestemmelse.
7.2. Under varslet eller løbende lovlig konflikt, hvori foreningen er inddraget, kan udmeldelse ikke finde sted.
7.3. Bestyrelsen kan ekskludere medlemmer, som den skønner modarbejder foreningens interesser. Et ekskluderet medlem kan forlange beslutningen forelagt førstkommende ordinære generalforsamling. Eksklusion medfører ikke bortfald af eventuel kontingentrestance.
7.4. Udmeldte og ekskluderede medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens aktiver eller udbytter heraf.

§ 8. Generalforsamlingen

8.1. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes hvert år i marts eller april, og dagsordenen indeholder mindst:
Valg af dirigent
Valg af stemmetællere
Beretninger fra bestyrelsen og stående udvalg
Godkendelse af det reviderede regnskab
Fremlæggelse af budget for indeværende år
Behandling af forslag, jf. § 8.2.
Valg til bestyrelsen, jf. § 8.5. - 8.8.
Valg af suppleanter, jf. § 8.5. - 8.8.
Valg af revisor, jf. § 15.3.
Valg af intern revisor, jf. § 15.4.
Eventuelt
8.2. Generalforsamlingen varsles i medlemsbladet eller ved brev til medlemmerne senest 3 måneder før afholdelsen, med angivelse af sidste frist for indsendelse af forslag, idet fristen fastsættes til 6 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Dagsorden, forslag, foreløbig resultatopgørelse samt skriftlig beretning skal være tilgængelig senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
8.3. Bestyrelsen kan med 14 dages varsel indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
8.4. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med 14 dages varsel, såfremt 5 % af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter begæring herom med angivelse af motiveret dagsorden.
8.5. Valg til bestyrelsen sker efter følgende 2-årige turnus:
I ulige år vælger generalforsamlingen 4 medlemmer.
I lige år vælger generalforsamlingen 3 medlemmer.
8.6. Suppleantvalg er 1-årige, og suppleantvalg foretages hvert år. Indtræder suppleanten i perioden, sker det med samme turnus, som den der erstattes.
8.7. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning.
På stemmesedlen anfører den stemmeberettigede maksimum det antal kandidater, der er poster til.
Personvalg sker efter simpelt flertal.
Ved stemmelighed ved personvalg, hvor rækkefølgen har betydning, foretages et skriftligt omvalg blandt de kandidater, der har opnået samme antal stemmer. Giver omvalget stemmelighed, sker der lodtrækning om rækkefølgen.
8.8. Alle medlemmer har stemmeret. Kun medlemmer indplaceret i gruppe A og de i gruppe E, som er omfattet af en gruppeaftale med en anden forhandlingsberettiget organisation, jf. § 5.1., er valgbare til foreningens bestyrelse.

§ 9. Bestyrelsen

9.1. Den daglige ledelse forestås af bestyrelsen, som består af 7 ordinære medlemmer og 2 suppleanter valgt på generalforsamlingen.
9.2. I bestyrelsesarbejdet kan endvidere, med tale- men uden stemmeret deltage:
I alt 3 studerende, der er medlemmer af JID, en fra hver af de 3 uddannelsesinstitutioner, som udbyder jordbrugsteknologuddannelsen, valgt af og blandt de studerende.
1 repræsentant fra foreninger, med hvem der ifølge samarbejdsaftale er truffet aftaler herom.
9.3. Senest på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med formand og næstformand.
9.4. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden. Bestyrelsen holder normalt 10 møder om året, som fastlægges på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
9.5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af dens medlemmer er til stede, herunder formand eller næstformand. Formanden eller næstformanden leder forhandlingerne og er ansvarlig for, at bestyrelsens beslutninger føres ud i livet. Afgørelser træffes ved flertal blandt bestyrelsens medlemmer.
9.6. Bestyrelsen nedsætter såvel stående som ad hoc udvalg.
Sådanne udvalg kan kun forhandle eller i øvrigt optræde udadtil efter bestyrelsens retningslinier.
9.7. Bestyrelsen udpeger/forestår valg af de personer, der skal repræsentere foreningen i udvalg nedsat af myndigheder og organisationer.

§ 10. JID-netværk

10.1. JID-netværk er et tilbud til medlemmerne om muligheder for såvel faglig som tværfaglig og social udvikling, fællesskab og vidensdeling.
Netværkene medvirker til idéudvikling i forhold til JID’s bestyrelse og sekretariat.
10.2. Bestyrelsen nedsætter netværk efter henvendelse fra et eller flere medlemmer. Netværkene nedsættes som stående eller ad hoc.
Et netværk bringes til ophør efter beslutning i bestyrelsen og/eller efter indstilling fra netværket.
10.3. JID kan efter bestyrelsens beslutning yde økonomisk tilskud til netværkene. Bestyrelsen kan som betingelse for at yde tilskud stille krav til optagelsesbestemmelser, aktiviteter og virksomhed samt til netværkenes rapportering til JID.
10.4. Medlemmer kan tilmelde sig et eller flere JID-netværk.
Bestyrelsen kan beslutte at andre end medlemmer af JID kan optages i netværket.
10.5. Det enkelte netværk udpeger efter behov en eller flere tovholdere, som koordinerer aktiviteterne og er bindeled til JID’s sekretariat.
Sekretariatet bistår netværkene med aktiviteter og administration efter behov og aftale med det enkelte netværk.

§ 11. Sekretariatet

11.1. Bestyrelsen ansætter en sekretariatsleder til at varetage sekretariatets opgaver.
11.2. Sekretariatslederens ansvar og kompetence fastsættes i en kontrakt med tilhørende stillingsbeskrivelse.

§ 12. Tegning

12.1. Foreningen tegnes af formand og næstformand i forening.
12.2. Prokura til tegning af foreningens pengeinstitutkonti gives af de i stk. 1 nævnte.

§ 13. Hæftelse

13.1. Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke foreningen alene hæfter med sin formue.

§ 14. Budget

14.1. Bestyrelsen beslutter inden årets udgang budgettet for det kommende år og eventuel ekstraordinær regulering af kontingentet.

§ 15. Regnskab

15.1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
15.2. Det reviderede regnskab skal godkendes på generalforsamlingen.
15.3. Regnskabet revideres af en generalforsamlingsgodkendt registreret eller statsautoriseret revisor.
Valget sker for 1 år, og genvalg kan finde sted.
15.4. På generalforsamlingen vælges tillige et medlem som intern revisor.
Den interne revisor har til hovedopgave at kontrollere, om JID’s samlede økonomiske aktiviteter og dispositioner er i overensstemmelse med generalforsamlingens og bestyrelsens beslutninger.
Valget sker for 1 år, og genvalg kan finde sted.
15.5. Når foreningen i et regnskabsår opnår overskud, kan dette overskud helt eller delvist efter generalforsamlingens beslutning overføres til foreningens fond, jf. § 16.

§ 16. Foreningsfond

16.1. Foreningen har stiftet en fond: JID’s Reservefond 1, hvis midler holdes adskilt fra foreningens øvrige formue og hvortil ekstraordinære bidrag kan fastsættes af generalforsamlingen, jf. § 15.5.
16.2. Fondsfundatsen skal være i overensstemmelse med vedtægterne for JID.

§ 17. Urafstemning

17.1. Ethvert foreningsanliggende kan bringes til skriftlig urafstemning blandt foreningens stemmeberettigede medlemmer, når et flertal på generalforsamlingen beslutter det.
17.2. Bestyrelsen kan bringe ethvert foreningsanliggende til skriftlig urafstemning blandt foreningens stemmeberettigede medlemmer, jf. § 8.8. og § 6.7.
Ved afstemning om aftaler og overenskomster er kun de som er omfattet af den pågældende aftale / overenskomst stemmeberettigede.
17.3. Når mindst 5 % af medlemmerne ønsker det, kan de skriftligt kræve et foreningsanliggende forelagt foreningens stemmeberettigede medlemmer til urafstemning.
17.4. Urafstemninger afgøres ved almindeligt flertal blandt de afgivne stemmer.

§ 18. Vedtægtsændringer

18.1. Beslutning om vedtægtsændringer træffes af generalforsamlingen.
18.2. Til gennemførelse af vedtægtsændringer kræves, at 2/3 af de stemmeberettigede deltagere på en generalforsamling stemmer for ændringerne.

§ 19. Suverænitet

19.1. Sekretariatssamarbejde, hvor foreningens suverænitet ikke ændres, kan indgås af bestyrelsen.
19.2. Sekretariatssamarbejde, hvor foreningens suverænitet ændres, kan kun indgås, såfremt et flertal på 2/3 af de stemmeberettigede på en generalforsamling beslutter det.

§ 20. Ophævelse af foreningen

20.1. Ophævelse af foreningen kan kun ske, når der på en ordinær generalforsamling efter fremsendt forslag herom er opnået flertal herfor, efterfulgt af en skriftlig urafstemning blandt medlemmerne, hvor 3/4 af de afgivne stemmer ligeledes beslutter dette.
20.2. Ved ophævelse af foreningen anvendes foreningens formue efter generalforsamlingens beslutning.
20.3. Det påhviler den senest valgte bestyrelse at forestå afviklingen af foreningens økonomiske forpligtelser.
20.4. Når afviklingen er tilendebragt, tilsendes alle, der på ophævelsesdagen var medlemmer af foreningen, et revideret regnskab.

Vedtægter af 30. marts 2006 for Reservefond 1

§ 1.

1.1. Fondens navn er JID’s Reservefond 1.
1.2. Fondens hjemsted er hjemadressen for JID’s sekretariat.
1.3. Fonden er oprettet i henhold til § 16 i JID’s vedtægter.
1.4. Fonden er en del af JID’s virke.

§ 2.

2.1. Fondens formål er:
at yde støtte i forbindelse med lovlige konflikter, jf. § 10.1.
at yde lån i forbindelse med betalingsstandsninger og konkurs efter konkursloven, jf. § 10.2.
at virke som prisuddeler, jf. § 8 og § 5.3.
at udbetale legater, jf. § 9 og § 5.3.
at yde støtte til aktiviteter for medlemmer, individuelt eller kollektivt, efter bestyrelsens beslutning.

§ 3.

3.1. Fonden ledes af bestyrelsen for JID. Eksterne eksperter kan tilknyttes.

§ 4.

4.1. Fondens midler fremkommer som andele af JID’s overskud, jf. § 15.5. i JID’s vedtægter.
4.2. Fonden kan desuden modtage gaver og frivillige bidrag.

§ 5.

5.1. Fondens midler anbringes efter bestyrelsens retningslinjer, under hensyntagen til blandt andet sikkerhed og risikovillighed.
5.2. Fondens midler kan stilles som sikkerhed for JID’s bankengagementer, men må herudover ikke pantsættes eller belånes.
5.3. Maksimalt 75 % af årets resultat minus en evt. kursavance kan udloddes til de i § 8.1. og § 9.1. nævnte formål.

§ 6.

6.1. Der udarbejdes særskilt regnskab for fonden.
Regnskabet revideres efter samme regler som JID’s regnskab.

§ 7.

7.1. Fonden tegnes af formanden og næstformanden i forening.

§ 8.

8.1. Bestyrelsen kan uddele en eller flere jordbrugstekniker-/ teknologpriser.
Prisen gives til en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for jordbrugsteknikerne og/eller jordbrugsteknologerne.
Forslag til modtager kan stilles af et eller flere medlemmer og/eller JID’s udvalg og netværk.

§ 9.

9.1. Bestyrelsen kan uddele legater til medlemmer, primært i forbindelse med:
Studierejse, praktikophold, eksamensprojekt, afsluttende opgave eller lignende.
Forsøgs- og forskningsrapporter, som startes og ledes af teknikere / teknologer, eller som i særlig grad henvender sig til teknikere / teknologer.
Udgivelse af eksempelvis fagbøger og afsluttende opgaver, der kræver ressourcer ud over det normale.
Prisopgave eller lignende, udskrevet af bestyrelsen, der tjener til at øge kendskabet til jordbrugsteknikerne og/eller jordbrugsteknologerne.
9.2. Bestyrelsen kan delegere uddelingskompetencen til et af de stående udvalg eller en af bestyrelsen nedsat ad hoc gruppe.

§ 10.

10.1. Reservefond 1 kan yde støtte til medlemmer i en konfliktsituation. Konflikten skal være lovlig og godkendt af bestyrelsen. Støtten ydes enten som kontant bidrag eller som lavtforrentet lån, der afvikles og tilbageføres fonden efter bestemmelser, der fastsættes af bestyrelsen.
10.2. Ved en arbejdsgivers betalingsstandsning eller konkurs, eller øvrige forhold, kan bestyrelsen bevilge rentefri medlemslån på nærmere fastsatte vilkår. Lånet kan betinges af transport i kravet mod boet / Lønmodtagernes Garantifond.

§ 11.

11.1. For ændring af fondens vedtægter gælder samme regler som i JID’s vedtægter.

Værd at vide...

Kørselsgodtgørelse 2024

2024 skattefri kørselsgodtgørelse ved kørsel i egen bil: 3,79 kr. pr.km. Udgør årets kørsel hos den enkelte arbejdsgiver mere end 20.000 km, er satsen 2,23 kr.

LÆS MERE

Job og karriererådgivning til dig

Sparring på ansøgninger/cv inden 24 timer.

LÆS MERE

5% i rente på lønkontoen

Mulighed for fordelagtige renter og billån.

LÆS MERE

  • Hvidkærvej 29 | 5250 Odense SV
  • Telefon +45 66 17 12 74
  • jid@jid.dk
  • Telefontid
  • Mandag til torsdag kl. 10.00 til 15.00
  • Fredag kl. 10.00 til 13.00
  • Lørdag og søndag lukket

Personlig henvendelse i sekretariatet er bedst efter forudgående aftale.


Find vej på kort

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere