Firmabil
... eller et skattepligtigt gode?
En del medlemmer får stillet bil til rådighed af deres arbejdsgiver. Det er skattemæssigt vigtigt at få fastlagt, om der er tale om privat kørsel eller ej.
JID anbefaler, at du - forinden bilen stilles til rådighed - kontakter dit skattekontor for en afklaring af, om rådigheden over bilen er skattepligtig eller ej. Eksempelvis er transport mellem hjem og arbejde - som det klare udgangspunkt - privat kørsel.
Såfremt der ingen tvivl er om, at bilen tillige skal bruges til privat kørsel, og dermed skal beskattes, bør man få beregnet, om den fri firmabil egentlig er en økonomisk fordel.
Beregn selv, om det kan betale sig i dit tilfælde: indtast dine oplysninger på en eller begge nedenstående hjemmesider, og få et vejledende svar. JID anbefaler dog, at du søger professionel og konkret rådgivning for netop dine forhold.
Se mere på www.tax.dk
Værd at vide...
Kørselsgodtgørelse 2024
2024 skattefri kørselsgodtgørelse ved kørsel i egen bil: 3,79 kr. pr.km. Udgør årets kørsel hos den enkelte arbejdsgiver mere end 20.000 km, er satsen 2,23 kr.