Fremtidens fødevaresystemer

Interview med Anne Louise Dannesboe Nielsen, institutleder ved AU Fødevarer

Af Asta Kokkenborg

Hvordan skal Danmark producere mad i fremtiden?

Det spørgsmål fylder mere og mere i takt med klimaforandringer, geopolitisk uro, forsyningskriser og stigende krav til bæredygtighed. Samtidig udvikler fødevareteknologien sig i et tempo, der for få år siden havde lydt som science fiction. Og udviklingen skal fortsætte.

Hos Aarhus Universitet arbejder Anne Louise Dannesboe Nielsen med forskning i teknologi og fremtidens fødevaresystemer. Som institutleder ved AU Fødevarer følger hun udviklingen ganske tæt – fra præcisionsfermentering og muligheden for lokale ingredienser til overvejelserne om forsyningssikkerhed og nye kompetencebehov i landbruget.

Og ifølge hende er der ingen tvivl om, at omstillingen er nødvendig.

Den grønne omstilling er blevet skubbet i baggrunden

Når Anne Louise ser på fødevaresystemet lige nu, oplever hun en sektor, der står i en vanskelig og kompleks overgang: “Hvis vi snakker helt aktuelt, så ser den grønne omstilling ret udfordret ud. Den er blevet glemt lidt i de andre kriser, der håndteres,” siger hun.

For selvom dagsordenen om klima og bæredygtighed stadig eksisterer, er fokus mange steder blevet flyttet til sikkerhedspolitik, inflation og globale konflikter. Men det ændrer ikke ved, at fødevaresystemerne stadig skal omstilles, understreger hun.

Tværtimod mener hun, at de kriser, vi står midt i, burde få os til at tænke endnu mere over vores egen fødevareforsyning og robusthed.

“Vi skal spise mere af det, der kan produceres i vores egen jord. Vi skal dyrke mere til os selv på al den gode landbrugsjord, vi har. Vi skal have en høj resiliens, så vi kan klare nogle kriser, når og hvis de indtræffer. Det er fint med krudt og kugler – men hvad hvis vi ikke har noget at spise?”

Særligt produktionen af frugt og grønt ser hun som et område, Danmark bør prioritere langt højere: “Vi skal have støtte til at løfte produktionen af frugt og grønt i højere grad. Ikke til foder og ikke kun til eksport – men til os i Danmark. Vores jord og afgrøder er så gode, vi skal bare kunne konkurrere med det øvrige marked,”

Hun peger samtidig på nyere undersøgelser af danskernes kostvaner, som viser et fald i indtaget af frugt og grønt: “Det er et bekymrende billede,” siger hun.

Fra sidestrømme til laboratoriemælk

En stor del af løsningerne ligger ifølge Anne Louise i forskning og teknologi. Her handler det både om at udvikle nye produktionsformer og om at blive langt bedre til at udnytte de ressourcer, vi allerede har.

Et vigtigt spørgsmål er eksempelvis, hvordan Danmark igen kan opbygge en stærkere lokal produktion af frugt og grønt – og samtidig udvikle sorter, der kan modstå klimaforandringer og mere ekstreme vejrforhold.

“Vi er nødt til at spørge os selv: Hvilke sorter kan klare de klimamæssige udsving, vi står overfor? Hvordan sikrer vi, at det, vi sætter i produktion, også kan klare fremtidens omstændigheder? Hvis vi skal være konkurrencedygtige på det område, må vi have forskningens kvalificerede bud på, hvad man skal producere og hvordan for at få mest muligt ud af sin produktion,”

Anne Louise leder også udviklingen inden for fødevareteknologi. Her nævner hun blandt andet præcisionsfermentering som et område med stort potentiale. Teknologien gør det muligt at bruge mikroorganismer – eksempelvis gærceller – til at producere bestemte proteiner eller ingredienser i tanke og fermenteringsanlæg.

“Vi ved allerede enormt meget om, hvordan f.eks. mælk er bygget op, om hvilke molekyler og komponenter, der findes i den. Det åbner for, at man kan bruge præcisionsfermentering til at fremstille proteiner, som senere kan samles til produkter som vil komme meget tæt på mælk, som vi kender det – eller ost og smør.”

Hun nævner også mere futuristiske perspektiver, hvor celler fra eksempelvis et yver potentielt kan bruges til at producere mælk uden traditionel mælkeproduktion.

“Man skal forestille sig, at man tager celler fra yveret på en ko og i princippet producerer mælken i en petriskål. Så opstår spørgsmålet jo: Hvad skal vi fodre sådan et system med? Kan vi bruge mask fra ølproduktion, eller gulerodsrester og andre rester fra produktioner? Vi skal arbejde på de gode, sunde, næringsholdige løsninger.”

Teknologierne kan lyde som noget fra sci-fi, men Anne Louise ser dem ikke som en fremtidig erstatning for det eksisterende landbrug: “Grundtanken er at supplere den traditionelle landbrugsproduktion med produktionsformer, som får udnyttet de ressourcer, vi har på en bæredygtig måde. Nedskæringen er begyndt. Med Grøn Trepart vil den samlede jord til dyrkning blive mindre. Vi skal finde ud af, hvordan vi også kan producere med helt andre kapaciteter,”

Fremtidens jordbrugsteknolog skal være teknologi-parat

Udviklingen stiller samtidig nye krav til dem, der arbejder i sektoren. Ifølge Anne Louise ændrer det sig markant, hvilke kompetencer fremtidens medarbejdere får brug for.

“Det bliver aldrig igen som det var for fyrre eller halvtreds år siden. Det handler ikke kun om håndværket i at drive jorden længere. Teknologien til at understøtte, målrette og effektivisere driften bliver enormt vigtig at kunne styre.”

Hun oplever et fødevaresystem i konstant bevægelse, hvor arbejdsopgaver og løsninger hurtigt ændrer sig.

“Særligt som nyuddannet tror jeg, at man vil have oplevelsen af at gå ud i et fødevaresystem, der er i kæmpe udvikling. Det er ikke den samme opgave, man er ansat til at løse om bare tre, fem eller ti år.”
Derfor bliver nysgerrighed og næse for opkvalificering et afgørende fokus – måske i særdeleshed for unge nyuddannede. En teknologi- og omstillingsparat kandidat til et job vil stå stærkt, selvom der ikke foreligger den store erfaring endnu. I fødevaresektoren kan der være decideret brug for det nye.

Anne Louise opfordrer unge fagprofessionelle til aktivt at følge med i nye teknologier, forskningsmiljøer og faglige netværk: “De skal blive ved med at være nysgerrige på nye processer og teknologier. Og de skal være med i netværk, der holder dem opdateret på området.”
Hun fremhæver blandt andet LinkedIn og faglige fællesskaber som vigtige steder at følge udviklingen. Samtidig understreger hun, hvor vigtigt det er at prioritere efteruddannelse i tide.

“Hvis man bliver ansat i en almindelig produktion og bare gør det samme i ti år, kan man risikere at være gået bag om dansen, når man en dag skal videre. Nogle steder i sektoren og produktion af fødevarer generelt vil det accelerere med nye tiltag og implementering af nye teknologier de næste år. Man kan sikre sig selv ved at følge med.”

Robotter, supercomputere og nye vaner

Når Anne Louise ser fremad, er det især kombinationen af teknologi og fødevareproduktion, der giver hende optimisme. Præcisionsfermentering er ét område. Et andet er udviklingen inden for automatisering og intelligent dyrkning.

Hun forestiller sig et fremtidigt landbrug, hvor teknologien spiller en langt større rolle ude på markerne: “Det vil kræve, at dem, der arbejder med jorden, bliver teknologiparate og kan overvåge og tilpasse de store produktionsområder til anvendelsen af maskiner og automatisering.”

Hun nævner blandt andet:

• robotter til høst og æbleplukning
• avancerede overvågningssystemer
• supercomputere til dyrkningsstyring
• teknologi til beskyttelse mod frost og klimaskader

Men samtidig understreger hun, at teknologi alene ikke skaber forandring. Forbrugernes vaner bliver mindst lige så afgørende.

“Vi kan komme med nok så gode løsninger, men vanerne skal også ændres grundlæggende. Der skal ske en ændring i vores bevidsthed om dyrkning og konsumering, og vi skal som jeg ser det, lægge et langt større fokus på den regionale produktion.”

Hvis man ser tyve år frem, tror hun derfor, at fødevaresektoren vil se markant anderledes ud, end den gør i dag. Og netop derfor bliver åbenhed, læring og omstillingsparathed nogle af de vigtigste egenskaber for fremtidens jordbrugsteknologer.

“Der kommer til at ske så mange nye tiltag og udviklinger, at det næsten er svært helt at forestille sig det på nuværende tidspunkt,” siger Anne Louise. “Det vigtigste bliver at holde øje, bevare nysgerrigheden og løbende opkvalificere sig.”

Anne Louise Dannesboe Nielsen både forsker og leder arbejdet på AU Fødevarer, og gør opmærksom på, at man med fordel kan danne forbindelse på LinkedIn med AU Foods. Da vil man have mulighed for at holde sig opdateret på, hvad der sker i forskningen og med de teknologiske nybrud og løsninger.