Det rummelige arbejdsmarked

Ifølge forskningsinstituttet VIVE lever 700.000 danskere eller 21 procent af befolkningen i alderen 16-64 år med et fysisk eller psykisk handicap. I VIVEs rapport om beskæftigelse og arbejdsmarkedet fra 2021 står det sort på hvidt: Beskæftigelsen blandt personer med handicap er væsentligt lavere end blandt personer uden.

Arbejdsstyrken der lever med handicap er desuden i højere grad konjunkturfølsomme end den uden. I perioder med lav arbejdsløshed er andelen af personer med handicap der kommer i job, faktisk større end blandt personer uden. Stiger ledigheden i samfundet generelt, ser vi desværre den samme tendens – I gruppen for folk med handicap stiger ledigheden mere end den gør i resten af befolkningen. Vi har her at gøre med en udsat gruppe. Samtidig er en høj arbejdsmarkedsdeltagelse en vigtig forudsætning for vores velfærdsamfund, og danner grundlaget for den enkeltes muligheder for livsudfoldelse og levestandard.

Løfte i flok

Det er derfor nødvendigt, at vi som samfund løfter i flok og arbejder i retning af et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til de borgere, der ikke passer ind i ”det normale” og kan have brug for ekstra hensyn. Bedre til at se potentialet i den enkelte i stedet for begrænsninger. For hvem har egentlig sagt at arbejdsmarkedet skal fungere på én måde og for én type mennesker?

VLAK regeringen indgik i 2018 en bred politisk aftale om at ”flere mennesker med handicap skal i beskæftigelse”. Det var målsætningen at flere personer med handicaps, der er på midlertidig ydelse, kom ind på arbejdsmarkedet. Frem til 2025 er det målsætningen, at der kommer flere i job, og dette kan enten være i ordinær beskæftigelse, i et fleksjob eller på andre særlige vilkår. Dette kan være tilskudsordninger, skånejob, beskæftigelse gennem isbryderordninger.

Større villighed blandt arbejdsgivere

Blandt arbejdsgivere ser vi en større villighed til at ansætte folk med handicap og det er vigtigt. Der er mange faktorer der kan spille ind her, blandt andet et stigende uddannelsesniveau i gruppen. Takket være gode støtteordninger og hjælpemidler der stilles til rådighed på uddannelsesinstitutionerne og sørger for, at der kommer flere i arbejde efter endt uddannelse. Færre personer der lever med handicap, har nu kun grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, og flere har en mellemlang eller lang videregående uddannelse bag sig. Der er en positiv sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse - også i denne gruppe.

Et stykke vej endnu

Dog er det i denne forbindelse vigtigt at huske på, at vi i Danmark for tiden har en lav grad af arbejdsløshed. Træerne vokser ikke ind i himlen, og vi skal stadig være opmærksomme på at få denne gruppe med ind på arbejdsmarkedet, og holde dem der, også selv om samfundskonjunkturen vil ændre sig igen. Vi skal til stadighed være opmærksomme på de barrierer, der sætter en dæmper på beskæftigelsen. Der er endnu mange arbejdsgivere, der er betænkelige ved ansættelse af denne gruppe, og de eventuelle særlige hensyn man måtte tage til en kollega med særlige behov på arbejdspladsen, eller er usikre på kandidatens produktivitet eller resurser. Samtidig er det ej heller alle, der er klar over de midler man kan søge i tilskudsordninger, der belønner arbejdspladserne, der er beskæftiger folk med særlige behov og påtager sig samfundsansvaret.

At beskæftige udsatte borgere i samfundet er et samfundsansvar vi alle skal tage alvorligt. Opskriften er at finde de jobfunktioner, der kan aktivere det potentiale der ligger i denne gruppe af medborgere. En gruppe der ofte ender på kontanthjælp og offentlig forsørgelse, fordi de ikke passer ind i det ”normale” arbejdsliv.